Af: Henriette Pagh Mathiasen, februar 2024
Det er ikke let at få unge til at vælge erhvervsuddannelserne. De senere syv år er der blevet igangsat knap 100 initiativer om brobygning, rollemodeller, mere relevant information samt meget mere, for at øge rekrutteringen til uddannelserne. Men kun hver femte unge vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Og sådan har det været de sidste ti år.
Unge og forældre foretrækker gymnasiet
Undersøgelser viser, at forældre spiller en stor rolle for unges valg af ungdomsuddannelse. Ny DEA-analyse undersøger derfor forældres holdninger til ungdomsuddannelserne via en spørgeskemaundersøgelse. Ca. 5.000 9.-klasseselever og 8.000 forældre svarede.
Kun hver fjerde forælder vil i høj grad anbefale en erhvervsuddannelse til deres barn. Blandt de unge i 9. klasse kan kun 17 % forestille sig at starte på en eud. Selvom flere faglærte forældre anbefaler erhvervsuddannelserne, end forældre med en kandidatuddannelse, så ændrer det ikke på den overordnede konklusion: uanset forældrenes egen uddannelsesbaggrund, så foretrækker de gymnasiet over erhvervsuddannelserne.
"Beslutningstagerne skal bruge undersøgelsen og tilsvarende undersøgelser til virkelig at overveje, om vi har det rigtige design for ungdomsuddannelser." Som uddannelsessystemet er nu, så vil søgningen til erhvervsuddannelserne fornemtlig ikke forandre sig, uanset hvilke håndtag, vi skruer på. Det siger lektor på VIA og ph.d. i vejledning, Bo Klindt Poulsen. Ham vender vi tilbage til.
Forældre oplever, at de ved nok
Men er det fordi forældrene og de unge ikke ved nok om erhvervsuddannelserne, at de vælger dem fra? Ikke ifølge dem selv.
Undersøgelsen viser, at en stor andel af forældre oplever, at de ved nok om ungdomsuddannelser, til at være i stand til at anbefale en ungdomsuddannelse til deres barn. Lidt over halvdelen mener, at de i høj grad ved nok. Cirka hver 10. vurderer, at de kun i lav grad ved nok.
DEA understreger, at de ikke har spurgt ind til, hvilken viden, forældrene oplever at have: "Så vi ved fx ikke, hvor meget forældre med en videregående uddannelse, der i meget høj grad vil anbefale deres barn at starte på en gymnasial uddannelse, reelt ved om erhvervsuddannelserne," skriver DEA i undersøgelsen.
Forældres viden er forældet
Måske er der noget om snakken. For forældrene ved ikke altid så meget om uddannelserne, som de selv tror.
"Jeg synes, det ligger højt, at 51 % af forældrene tænker, at de har så stor viden", siger uddannelsesvejleder i eVejledning, Dorte Krogh. "Det er ikke min oplevelse fra fra vores digitale oplæg".
Sammen med kolleger holder hun hvert år en række oplæg, som klæder forældre på til at tale med deres barn om valget af ungdomsuddannelse. Der er cirka 7000 deltagere i alt til oplæggene.
Hendes erfaring er, at forældre måske tror, at de ved en del. Men deres viden baserer sig sommetider på, hvordan tingene var dengang de selv tog ungdomsuddannelse. Det konkluderer hun ud fra de spørgsmål, der bliver stillet til de digitale oplæg, men også fra kommentarerne i surveys, som forældrene efterfølgende besvarer.
Når forældrene stiller spørgsmål til oplæggene, så skal hun ofte gå en omvej, før hun kommer til svaret: "Det er tydeligt, at der er misforståelser på spil, og at vi er nødt til at udrede dem, inden vi kan svare på deres egentlige spørgsmål".
Mere viden virker ikke
Men DEA-undersøgelsen peger på, at mere viden ikke påvirker lysten til erhvervsuddannelserne. I undersøgelsen bliver deltagerne præsenteret for positive informationer om god trivsel, muligheder for at tage videregående uddannelse efterfølgende samt gode jobmuligheder. Ingen af disse informationer ændrer ved hverken unge eller forældres lyst til at gå på eller anbefale en erhvervsuddannelse.
Det kommer ikke bag på vejledningsforsker, Bo Klindt Poulsen. Ifølge ham er undersøgelsen både interessant, relevant og godt skruet sammen. Men resutaterne overrasker ikke.
Problemet er ikke, at de unge og deres forældre er uoplyste. Selvom der hersker negative forforståelser og florerer misforståelse om erhvervsuddannelserne, så har både unge og forældre rigtigt fat i en afgørende omstændighed: "Der er nogle helt bestemte forventninger om, hvordan et ungdomsliv ser ud". Den forventning honorerer erhvervsuddannelserne ikke.
Ungdomsliv
"Et ungdomsliv skal udspilles på en bestemt måde i en sammenhængende ungekultur, der har fællesskabet med andre unge som omdrejningspunkt", siger han. Det lykkes de gymnasiale uddannelser med. Her går de unge sammen med andre unge, og de holder fester, sætter musicals op og danser les lancier til galla. "Først og fremmest lykkes STX med at fortælle den historie. Gymnasierne bekræfter de unges blik på, hvad et godt ungdomsliv er".
Forskeren siger: "Lige så snart man har sagt 'erhvervsuddannelse', så går der stort set et halvt år, og så skal man stå ude som den eneste under 40 i en sjak og grave et hul på en pløjemark i november, mens det regner, ikke?".
Han tilføjer, at det er skarpt sat op, men at det ikke desto mindre peger på et grundlæggende problem, som går igen på tværs af erhvervsuddannelserne: manglende ungdomsliv.
Uddannelsesvejleder Dorte Krogh er enig i, at det er svært for de unge at skulle så hurtigt i lære: "Det er en stor mundfuld at stå i lære som syttenårig blandt granvoksne folk, der sidder og snakker om børnebørn. Det kan blive ret ensomt, hvis man ikke er en del af stærke fællesskaber andre steder - i en sportsforening, som spejder eller noget andet".
Hun understreger: "Der er ikke det ungdomsliv på erhvervsuddannelserne, som der er på de gymnasiale uddannelser".
Ifølge Bo Klindt Poulsen er det hverken de unge eller deres forældre, der er 'problemet':
"Bestemt ikke. De er jo forældre, der reagerer på de oplysninger, de får fra deres børn, skolen, vejledningen og medierne, og som de kan søge frem på nettet. Mange forældre er rigtigt engagerede i deres børns valg af uddannelse. Og de forstår godt, når deres barn siger: 'Det her [undgomsliv red.] er vigtigt for mig'."
Vejledningens opgave
Samfundet får i fremtiden brug for flere faglærte og beslutningstagerene er derfor optaget af at få flere til at vælge erhvervsuddannelserne. Men hvis vejledningsindsatser ikke kan få unge til at vælge disse uddannelser til, hvor stiller det så vejlendingsbranchen? Bo Klindt Poulsen svarer:
"Det er et galt kriterium, at vejledningens succes kan måles på, om den har fået flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse," siger han og fortsætter: "Det er meget tydeligt, at vejledning ikke kan handle om at få folk til at gøre noget, som de sådan set ikke har lyst til".
Han nuancerer: "Der er forskel på at ville have unge til at tage nogle bestemte beslutninger, og så faktisk at tage alvorligt, at det for mange unge er nødvendigt at udvide horisonten i forhold til, hvad de kender til uddannelse og arbejdsliv. Med det sidste som udgangspunkt, så tænker jeg, at det er en kontinuerlig proces, der skal starte tidligt. For det rykker ikke noget i ottende og niende klasse".